Affyrede pistol foran betjente

En mand trak en pistol og affyrede den foran betjente, der bad ham smide våbnet

Offentliggjort Sidst opdateret

En mand i 30'erne er blevet anholdt eftersom han onsdag aften affyrede et skud, da betjente anråbte ham. 

Det skriver Ekstra Bladet

Betjente blev kaldt ud til en Sophiehaven i Hillerød, hvor det forlød, at en mand sad med en pistol. Da politiet nåede frem, så betjentene ham sidde med en "pistollignende genstand" i hånden. 

Affyrede skud

Han fik at vide, at han skulle smide genstanden, men det gjorde han ikke. 

- Til gengæld tager han fat om pistolen, og det får betjentene til at frygte for deres liv, så de afgiver et varselsskud over ham, lyder det fra vagtchef David Eckert ifølge mediet. 

Manden førte i stedet pistolen op i luften og afgav et skud. Det viste sig dog, at der var tale om en såkaldt "startpistol", som ikke kan affyre skud. 

Ingen kom dog til skade, og manden blev anholdt efterfølgende. 

Betjente frygtede for deres liv, da en mand skød op i luften.
Betjente frygtede for deres liv, da en mand skød op i luften.
Powered by Labrador CMS