Ældre mand forbrændt i alvorlig ulykke

Brand i kolonihavehus startede, da en mand fyldte biobrændsel på en brændeovn. Manden er på hospitalet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Ældre mand alvorligt forbrændt i kolonihavehusbrand

En 70-årig mand blev alvorligt forbrændt i en brand i et kolonihavehus i Københavns Sydhavn.

Branden opstod, da han fyldte biobrændsel på en ovn uden indlagt varme.

Manden er nu indlagt på Rigshospitalet, og huset er delvist nedbrændt.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

En 70-årig mand er torsdag aften blevet fundet svært tilskadekommen efter en brand i et kolonihavehus i Haveforeningen Musikbyen i Københavns Sydhavn.

Det oplyser Dyre Sønnicksen, der er vagtchef i Københavns Politi.

Fyldte brændsel på

Politiet fik anmeldelsen om en brand klokken 21.36 torsdag aften.

Manden var ved at fylde biobrændsel på sin ovn, da branden begyndte.

- Der er tale om et kolonihavehus, hvor der ikke er indlagt varme. I stedet var der en ovn, der bruger biobrændsel, som han var i gang med at fylde brændsel på.

Brændt delvist ned

- På en eller anden måde fik han sat ild i det, så han blev forbrændt, og huset brændte delvist ned, siger vagtchefen.

Manden er blevet kørt til behandling på Rigshospitalet.

Branden er slukket, og beredskabet har forladt det delvist nedbrændte kolonihavehus.

Brand i kolonihave i Haveforeningen Musikbyen i Københavns Sydhavn.
Powered by Labrador CMS