Annonce
Ældre mand banker ind i skolevogn
Pludselig bragede bilen ind i venstre side
En køreskoleelev må have fået sig noget af et chok, da hun pludselig blev ramt af en 73-årig bilist.
I krydset Ahornvej – Lindevej i Roskilde blev skolevognen ramt i venstre side, da manden øjensynligt kørte over vigelinjen, mens skolevognen kørte forbi i krydset.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.
Annonce
Airbags gik
Hverken den ældre mand, den 25-årige kvindelige køreskoleelev eller kørelæreren kom noget til ved sammenstødet.
Det var dog så kraftigt, at skolevognens airbags blev udløst.
Annonce
Politiet skal nu undersøge, om vigepligtsbestemmelserne er blevet overtrådt i forbindelse med sammenstødet.