Annonce
Ægtepar hårdt kvæstet
Blev ramt af bil, da de kom gående
Et ægtepar på 85 år til fods er tirsdag eftermiddag blevet påkørt i en trafikulykke i Holbæk.
Det fortæller Michael Rahn, som er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.
Vagtchefen oplyser, at parret er alvorligt tilskadekomne, men umiddelbart ikke er i livsfare. Ægteparret kom gående i et fodgængerfelt, da de blev ramt af bilen.
Annonce
Bilisten kørte angiveligt omkring 50 km/t.
Fodgængernes pårørende er underrettet om ulykken.