Advarer trafikanter

Smukfest begynder søndag den 30. august. Vejdirektoratet forventer, at det leder til kødannelse

Offentliggjort Sidst opdateret

Man kan godt forberede sig på forlænget rejsetid på vejene omkring Skanderborg og Ejer Bavnehøj, når årets Smukfest bliver skudt i gang søndag.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Musikfestivalen venter mellem 38.000 og 40.000 gæster i Bøgeskoven per dag.

Vejdirektoratet opfordrer derfor gæster og øvrige trafikanter til at sætte ekstra tid af til rejsen.

Slutter 6. august

Festivalen slutter søndag den 6. august, og ifølge Vejdirektoratet falder det sammen med hjemvendte folk fra sommerferierejser.

Der kan være risiko for yderligere kødannelser på særligt E45 ved Skanderborg, lyder det fra direktoratet.

Hvis man skal til Smukfest, anbefales det, at man kører i god tid og holder øje med de gule skilte i området med teksten "Smukfest", når man nærmer sig Skanderborg.

Vejdirektoratet og Sydøstjyllands Politi anbefaler folk at køre i god tid, da der kan komme kø under festivalen Smukfest. (Arkivfoto).
Vejdirektoratet og Sydøstjyllands Politi anbefaler folk at køre i god tid, da der kan komme kø under festivalen Smukfest. (Arkivfoto).

Størst risiko mellem 11 og 14

Dem, der ikke skal på festival, kan forvente kødannelser i og omkring Skanderborg alle dage. Vejdirektoratet skriver, at der er størst risiko for kø mellem klokken 11.00 og 14.00.

Et af hovedtemaerne for Sydøstjyllands Politi er også trafikken. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Ordensmagten anbefaler, at du "bevæbner dig med tålmodighed".

Desuden vurderes det, at der godt kan blive rift om festivalens parkeringspladser.

64 p-bøder

Man skal også huske at parkere, hvor det er tilladt.

Under festivalen i 2022 gav politiet 64 parkeringsafgifter ud, viser data fra Sydøstjyllands Politi.

SYDØSTJYLLANDS POLITI

Sydøstjyllands Politi servicerer cirka 490.000 borgere i de syv kommuner Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Kolding og Billund.

Kommunerne er fordelt over to regioner, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Politikredsens areal er på ca. 4.000 km2 fra Galten i nord til Christiansfeld i syd og fra Sdr. Omme i vest til Endelave i øst.

Politikredsen tæller omkring 840 medarbejdere, der udover politiuddannede også tæller jurister, kontorpersonale, analytikere, kommunikationsfolk og andre relevante fagligheder.

Sydøstjyllands Politi har et årligt budget på ca. 480 mio. kr.

Kilde: Sydøstjyllands Politi
Powered by Labrador CMS