Advarer over hele landet
Både torsdag aften og fredag morgen er der risiko på vejene
Vejdirektoratet er torsdag sen eftermidag igen ude med en advarsel til trafikanter over hele landet.
De seneste dage har trafikken været præget af vintervejret med masser af mindre uheld og enkelte alvorlige uykker til følge.
Og der ikke noget der peger på, at vi får tørre, snefri veje at køre på lige med det første.
Fortsætter
- Det vinterlige vejr fortsætter over hele landet og natten til fredag er der igen mulighed for sne- og sludbyger samt temperaturer under frysepunktet, skriver Vejdirektoratet torsdag eftermiddag.
- Det betyder risiko for sne- og isglatte veje, så vær opmærksom, hvis du skal ud at køre og kør efter forholdene, slutter deres opfordring til trafikanterne.
Flere glatføreuheld
Tidligere torsdag eftermiddag var Nordjyllands Politi ude med en advarsel til politikredsens borgere.
Der blev meldt om flere glatføreuheld.
Flere anmeldelser de sidste timer om færdselsuheld i hele Nordjyllands Politikreds pga glat føre. Umiddelbart ikke meldinger om alvorlig tilskadekomst. Kør forsigtigt og efter holdene. Vagtchefen Nordjyllands Politi #politi.dk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) November 21, 2024
Heldigvis har de ikke resulteret i alvorlig personskade.
Men vagtchefen slutter opslaget på X med en venlig opfordring.
- Kør forsigtigt og efter forholdene.