Advarer om kø og forsinkelser

I visse tidsrum er det ikke smart at begive sig ud i pinsetrafikken

Offentliggjort Sidst opdateret

Der kommer til at være ekstra mange biler på vejene i pinsen. 

I perioder vil der derfor opstå tæt trafik og kødannelser rundt om i landet. 

Man skal altså være obs på, at man kan opleve forlænget rejsetid og forsinkelser i trafikken. 

Der skriver Vejdirektoratet på deres hjemmeside

Her er det værst

Pinsens første udrejsetrafik forventes at sætte ind fredag eftermiddag og vil derfor blande sig med eftermiddagens myldretidstrafik. 

Det vil hovedsaligt gøre sig gældende i tidsrummet klokken 14.00-19.00. 

Ligeledes kan der lørdag i tidsrummet klokken 11.00-14.00 opstå tæt trafik flere steder i landet.

Trafikken vil hovedsaligt bevæge sig fra hovedstadsområdet mod Jylland via E20 Vestmotorvejen og Fynske Motorvej samt via rute 21 mod Sj. Odde.

Kør tidligere eller senere 

Hjemrejsetrafikken forventes primært at finde sted 2. pinsedag i tidsrummet klokken 12.00-16.00. 

Trafikken vil denne dag bevæge sig fra vest mod øst via E20 Fynske Motorvej og Vestmotorvejen samt ad rute 21 fra Sj. Odde.

Det anbefales, at man så vidt muligt kører uden for de nævnte tidsrum.

Pinsetrafikken kan medføre kø og forsinkelser.
Pinsetrafikken kan medføre kø og forsinkelser.

SEKS RÅD TIL KØRETUREN

• Kør uden for de mest trafikerede tidsrum.

• Hold dig opdateret om den aktuelle trafikinformation på trafikinfo.dk

• Sæt ekstra tid af til din rejse.

• Hold god afstand til de forankørende.

• Hav vand med i bilen.

• Lyt til P4 Trafik under din tur.

Kilde: Vejdirektoratet
Powered by Labrador CMS