Advarer om dommedags-konsekvenser
Tidligere russisk præsident kommer med voldsom advarsel
Den tidligere russiske præsident, Dmitrij Medvedev, der var præsident i Rusland fra 2008 til 2012, har i dag skrevet en apokalyptisk advarsel på sin Telegram-konto om, hvad han tror der vil ske i vesten i kølvandet på de sanktioner, der er indført mod Rusland.
Det skriver Berlingske ifølge Sky News.
Han mener, der vil være ti trin, der vil starte med kollapset af forsyningskæder og kollapset af flyselskaber, som har forbud mod at flyve over Rusland.
Derefter bevæger hans vision sig gennem en energikrise, højere priser, opbremsningen af den digitale økonomi, og en international fødevarekrise med 'udsigt til sult i individuelle stater'.
Monetær og finansiel krise er mulig i nogle lande, forudser han, med galopperende inflation og ødelæggelse af det juridiske system til beskyttelse af privat ejendom, lyder blot nogle af ekspræsidentens bud.