Advarer: Fredag aften er det slut

Storm indstiller togdriften i det meste af landet

Udgivet Opdateret

Blot få uger efter at stormen Malik rasede, er der nu en ny på vej.

Derfor forventer Banedanmark at indstille det meste af togtrafikken fra fredag aften klokken 21 til lørdag middag.

Det gælder for hele Danmark med undtagelse af Nordjylland, oplyser områdechef i Banedanmarks trafikstyring Nicolai Smidt Sigsgaard.

I København vil der fortsat køre S-tog.

Dog med reduceret drift.

- Vi tager stormvarsler som denne meget alvorligt, og af hensyn til sikkerheden lægger vi derfor nu op til at lukke ned for det meste af togtrafikken, mens stormen raser.

- Samtidig sørger vi for, at vores beredskab er klar og på plads her i weekenden til at kunne fjerne væltede træer på banen, siger Nicolai Smidt Sigsgaard i en pressemeddelelse.

Stormen, som er døbt Nora, forventes at ramme Danmark fredag aften.

Powered by Labrador CMS