Advarer: Det er livsfarligt

Drop grillen i det tørre vejr, siger sekretariatschef i Danske Beredskaber

Drop kulgrillen, når det er tørt og det blæser, lyder rådet.  Arkivfoto: SCANPIX
Offentliggjort Sidst opdateret

Det meste af Danmark er nu så tørt, at det kan være forbundet med livsfare eller tab af store materielle værdi, hvis du tænder op i grillen.

Blandingen af sol, varme og ikke mindst blæst har gjort store områder knastørre.

- Vi sover med støvlerne på for øjeblikket, siger Bjarne Nigaard, der er sekretariatschef i Danske Beredskaber, til Newsbreak.dk

Drop grillen

Beredskabschefen opfordrer danskerne til i den kommende tid at lade grillen blive stående.

- Al form for åben ild udgør en fare lige nu. Ikke mindst kulgrillen kan lynhurtigt udløse en brand. Gnisterne springer langt, når man hælder de brændende kul over i grillen. 

Folk er slet ikke klar over, hvor hurtigt det går, hvis sådan en gnist antænder græsplænen. De tror, at man lige kan hente vandkanden. 

Men vi taler om få sekunder, før det går helt galt, fastslår Bjarne Gigaard.

Tænk dig om

Beredskabschefen kommer med følgende råd, før man overvejer at grille.

- Er det meget tørt og blæser det, så lad kulgrillen stå. Brug panden i køkkenet eller eventuelt gasgrillen. Ellers er det vigtigt at stille grillen på et ikke-brændbart underlag og have haveslangen klar. Og lad nu være med at hælde brændbare væsker på gløderne.

På brandfare.dk kan du følge, hvilke områder der er mest ramt af tørken.
På brandfare.dk kan du følge, hvilke områder der er mest ramt af tørken.

Pas på cigaretskod

Bjarne Nigaard opfordrer også rygere til at passe på med, hvor de smider deres cigaretskod.

- Personligt forstår jeg slet ikke, at man smider sit affald på den måde. Men lige nu kan det være direkte farligt.

Beredskabets brandslukningscontainer

Beredskab Øst præsenterede i efteråret 2019 landets første brandslukningscontainer, CON1.

Elbiler kan trækkes ind i containeren, der så kan flyttes væk fra det sted, elbilen er brudt i brand, og mens containeren bliver flyttet, foregår der inde i containeren automatisk en løbende nedkøling og brandslukning af elbilen og bilens batterier. 

Der skal bruges meget vand til at slukke en brand i en elbil, og vandet i CON1 bliver løbende genbrugt.

I juni 2021 kunne Beredskab Øst fortælle, at containeren havde været i brug i alt otte gange.

Kilde: Beredskab Øst.
Powered by Labrador CMS