52-årig dræbt i slagsmål

Drama natten til fredag

Offentliggjort

En 48-årig mand er blevet anholdt og sigtet for drab på en 52-årig mand natten til fredag.

Den 52-årige blev dræbt med knivstik.

Det skriver Københavns Politi i en pressemedddelelse.

Den 48-årige bliver fremstillet i grundlovsforhør senere fredag.

Slagsmål

Københavns Politi fik klokken 02.11 en anmeldelse om, at en person var død under et slagsmål på herberget Himmelekspressen Vasbygade i København SV. 

Da patruljerne kort efter kom frem, kunne de anholde den formodede gerningsmand, der stadig var på herberget. 

Drabet famdt sted på herberget Himmelekspressen i København.

Den indledende efterforskning peger på, at gerningsmanden og offeret har haft en forudgående uoverensstemmelse, der så førte til slagsmålet og drabet.

Der vil under grundlovsforhøret blive begæret lukkede døre.

 

Powered by Labrador CMS