40 cm vand på motorvej
Forventes først normal trafik ud på eftermiddagen
OPDATERING KL. 17.45: Omkring klokken 17.30 er Taulovmotorvejen stadig spærret fra Fredericia mod Kolding på grund af den store vandmængde
Der er sket et trafikuheld på E20 Taulovmotorvejen fra Fredericia mod Kolding N mellem Kryds Fredericia og <61> Taulov.
Det fremgår af Vejdirektoratets trafikside.
I skrivende stund er der helt spærret på motorvejen.
Det er store mængder regnvand på kørebanen, der har ført til trafikulykken, oplyser Sydøstjyllands Politi til Ritzau.
40 centimeter vand
Ulykken skete kort før afkørsel 61 ved Taulov, hvor der står omkring 40 centimeter regnvand på kørebanen på en strækning på cirka 250 meter, oplyser politiet.
En enkelt person er efter ulykken blevet kørt på sygehuset for at blive tjekket.
Vejdirektoratet skriver på det sociale medie X, at trafikken ledes mod Vejle i Kryds Fredericia.
Vejen forventes genåbnet i løbet af eftermiddagen.