37 bilister knaldet

11 klip og 55 sigtelser blev det til, da politiet var på jagt efter syndere

Offentliggjort Sidst opdateret

Det lykkedes Østjyllands Politi at knalde 37 bilister, da politiet holdt kontrol i det vestlige Aarhus. 

Samlet set blev det til 55 sigtelser og 11 klip, som både var for hastighed og for at køre over for rødt.

Det skriver politikredsen i døgnrapporten.  

Blandt de mest ekstreme blev en 20-årig ung mand nappet for at køre 89 km/t i en 50-zone, og præcis det samme skete for en 19-årig med samme fart kort efter. 

Begge fik et kørselsforbud og skal bestå en ny teori- og køreprøve. 

Det blev til en hel del sigtelser efter en målrettet indsats i Aarhus.
Det blev til en hel del sigtelser efter en målrettet indsats i Aarhus.

SIGTELSER VED KONTROLLEN I AARHUS

• 15 hastighedssager – 3 til betinget frakendelse/kørselsforbud og 11 til klip i kørekortet
• 6 kørte over for rødt lys
• 5 kørte over for gult lys
• 2 kørte bil, selvom de var frakendt førerretten
• 3 lavede ulovlige overhalinger til klip.
• 6 benyttede håndholdt mobiltelefon (klip)
• 8 benyttede ikke sikkerhedssele
• 10 øvrige forseelser

Kilde: Østjyllands Politi

Powered by Labrador CMS