Annonce
34-årig dræbt på stedet
Kørte frontalt sammen med lastbil
En 34-årig mand meldes dræbt på stedet efter han søndag eftermiddag i sin varevogn kolliderede med en lastbil på Herningvej syd for Haderup, der ligger mellem Viborg og Holstebro.
Det bekræfter vagtchef Andreas Bang Andersen, Midt- og Vestjyllands Politi, over for Ekstra Bladet:
- Der er tale om en frontalulykke, hvor en bil er kørt sammen med en lastbil. Vores første patrulje på stedet kan konkludere, at føreren af bilen er alene, og han bliver erklæret død på stedet, oplyser vagtchefen.
Annonce
Spærret et stykke tid endnu
Herningvej blev spærret umiddelbart efter ulykken. Ifølge vagtchefen bliver den spærret et stykke tid endnu.