29-årig i dødsulykke

En 29-årig mand blev dræbt i en trafikulykke. Han forulykkede af uvisse årsager

En 29-årig mand er død i en bilulykke nord for Kjellerup. Hans varebil blev fundet mellem træerne.
En 29-årig mand er død i en bilulykke nord for Kjellerup. Hans varebil blev fundet mellem træerne.
Offentliggjort Sidst opdateret

Nu er det kommet frem, at manden, som mistede livet i en bilulykke nord for Kjellerup, var 29 år gammel.

Manden blev dræbt i en soloulykke på Aunsbjergvej nord for Kjellerup i Midtjylland tidligt mandag morgen. 

Det oplyser indsatsleder Allan Baltzer-Aaes fra Midt- og Vestjyllands Politi til Midtjyllands Avis.

Her kørte manden "af uforklarlige årsager" over i modsatte side af vejen. Der stod der en del træer, som han angiveligt påkørte.

Det har ellers tidligere forlydt, at føreren formentlig havde påkørt noget råvildt, men det lader ikke til at være tilfældet.

Vidner ringede 112

Den 29-årige mand var alene i varebilen.

Allan Baltzer-Aaes siger, at varebilen kørte med normal hastighed - cirka 80 til 90 kilometer i timen.

Vidner, der kørte bag ved varebilen, ringede til 112.

Midt- og Vestjyllands Politi er i gang med at undersøgelser på stedet for at forsøge at finde ud af, hvordan ulykken skete.

Powered by Labrador CMS