25-årig anholdt og sigtet for drab

31. marts blev en mand fundet skuddræbt i en bil under en ejendom på Frederiksberg. Nu er 25-årig anholdt

Offentliggjort Sidst opdateret

Københavns Politi har tirsdag anholdt en 25-årig mand, der er sigtet for drab på en anden 25-årig mand i marts på Frederiksberg.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Den dræbte blev fundet 31. marts i en parkeret bil under en ejendom på Johannes V. Jensens Allé på Frederiksberg.

Ifølge politiets efterforskning blev han dræbt 30. marts.

Den 25-årige, der er anholdt i sagen, bliver fremstillet i grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg onsdag.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi

Powered by Labrador CMS