20-årig død efter ulykke

Bilen endte i en å

Offentliggjort Sidst opdateret

En 20-årig kvinde er natten til lørdag død af sine kvæstelser efter en ulykke fredag aften.

Det oplyser Nordjyllands Politi til Newsbreak.dk.

- Vi kontakter skadestuen og får at vide, at hun klokken 00.50 er afgået ved døden, siger Karsten Højrup Kristensen, vagtchef ved Nordjyllands Politi.

Den nu døde og en veninde kørte fredag af vejen og endte i en å ved Luneborgvej i Tylstrup.

Føreren kunne selv komme ud, men ikke passageren.

- Hun sad fastklemt og kunne ikke selv komme ud. Hun var ved at drukne og mistede bevidstheden. Andre bilister kom til og hjalp hende ud, lød det fredag aften fra vagtchefen.

To kvinder kørte af vejen og endte i en å. Nu er den ene død
To kvinder kørte af vejen og endte i en å. Nu er den ene død
Bilen blev hurtigt hevet op igen
Bilen blev hurtigt hevet op igen
Bilen blev hurtigt hevet op.
Bilen blev hurtigt hevet op.

Der blev ydet førstehjælp på stedet og kvinden blev kørt til hospitalet i Aalborg.

Her blev hun altså erklæret død kort før klokken 01.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS