19-årig redder vennens liv
En dreng blev klemt mellem en rendegraver og en mur
Onsdag formiddag kom en 16-årig dreng til skade på en gård.
Det skriver Skive Folkeblad.
Drengen skulle fylde diesel på en varmeblæser og satte derfor en dieseltank på rendegraverens frontskovl, kørte til blæseren og begyndte at tanke.
Pludselig begynder rendegraveren at køre i drengens retning - og han bliver klemt mellem dieseltanken og en bygning.
Trak ikke vejret
En 19-årig kollega fik kørt rendegraveren væk - men på det tidspunkt trak drengen ikke vejret.
Kollegaen gav den 16-årig livreddende førstehjælp - og han blev herefter kørt på hospitalet.
- Det er vores umiddelbare vurdering, at den 19-årige ved hurtig og resolut indsats har reddet den 16-åriges liv i sidste øjeblik, fortæller Niels Bach fra Skive Politi til Skive Folkeblad.
Drengen er udskrevet igen.