18-årig kvinde fortsat i livsfare
Blev kørt ned af bilist da hun kom gående på fortov
Den 18-årige unge kvinde, der lørdag sidst på eftermiddagen blev ramt af en bil i krydset mellem Gl. Ringstedvej og Valdemar Sejrsvej i Holbæk, er fortsat i livsfare.
Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet fik anmeldelsen lørdag klokken 16.17 om to biler, der var kørt sammen i krydset.
Annonce
Den ene bil havde efterfølgende ramt to personer på fortovet.
Den ene person - den 18-årige unge kvinde - var i kritisk tilstand.
Det er altså fortsat situationen.
Annonce
Bilinspektør tilkaldt
En bilinspektør blev efter ulykken kaldt til stedet og begge biler i ulykken er blevet indbragt til nærmere undersøgelse.
Bilinspektørens rapport skal forsøge at forklare omstændighederne omkring den alvorlige ulykke.