17-årig mistænkt for skuddrab
To teenagere er fundet skudt og dræbt
En 17-årig er mistænkt for skuddrabet på en 14-årig pige og en 18-årig mand, efter to lig med skudhuller blev fundet søndag.
Det skriver New York Post.
- Efter hårdt arbejde fra mine efterforskeres side (...) har vi nu en mistænkt i sagen, oplyste politichefen fra Orange County Sheriff's Offive, Charles Blackwood, i en udtalelse tirsdag.
Politiet har anmodet om, at der bliver rejst sigtelse for manddrab mod den mistænkte, og at personen stilles for retten.
Fundet nær elledninger
Ligene af de to teenagere - henholdsvis 14-årige Lyric Woods og 18-årige Devin Clark - blev fundet af to mænd i det vestlige Orange County lige før klokken 15 om eftermiddagen lokal tid i nærheden af nogle elledninger, har Charles Blackwood tidligere oplyst.
Lyric Woods, som var førsteårsstuderende på Cedar Ridge High School i Hillsborough, blev meldt savnet af sin familie lørdag eftermiddag.
Familien til Devin Clarks meldte ham savnet søndag eftermiddag.