1600 grise dør i gårdbrand
Der er opstået brand i to svinestalde med hver 800 grise
En voldsom brand i to svindestalde med hver 800 grise på Højbjergvej ved Gudum mellem Lemvig og Struer, kommer til at koste alle grisene livet.
Det vurderer vagtchef Anders Olesen, Midt- og Vestjyllands Politi, over for Folkebladet Lemvig søndag formiddag.
- Vi har assisteret dyrelæger på stedet med at aflive de her grise, da de ikke kunne evakueres, fortæller han og fortsætter:
Annonce
- Betjentene kan høre dyrene skrige derinde, så det er en ubehagelig oplevelse for alle de involverede.
Branden blev anmeldt søndag morgen klokken 05.35.
Brandårsagen er endnu ikke helt fastlagt, men politiet har et bud:
Annonce
- Vi kan ikke sige det med sikkerhed, men vi formoder, at branden er startet i nogle tekniske installationer ved noget udluftning, siger Anders Olesen.