16-årig pige voldtaget

29-årig mand varetægtsfængslet

Offentliggjort Sidst opdateret

I en sag om voldtægt af en pige på 16 år har en mand tirsdag i et retsmøde i Lyngby nægtet sig skyldig.

Dommeren har dog vurderet, at der en begrundet mistanke mod manden, der er varetægtsfængslet i to uger af hensyn til politiets videre efterforskning. 

Det oplyser Nordsjællands Politi.

Manden, der er 29 år, blev anholdt natten til tirsdag, efter at pigen havde indgivet anmeldelse.

Bag lukkede døre

Politiets sigtelse drejer sig både om voldtægt og om forsøg på voldtægt, oplyser senioranklager Michael Qvist.

Straffelovens paragraf 216

Straffelovens paragraf 216. For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der

1) tiltvinger sig samleje ved vold eller trussel om vold eller

2) skaffer sig samleje ved anden ulovlig tvang, jf. § 260, eller med en person, der befinder sig i en tilstand eller situation, i hvilken den pågældende er ude af stand til at modsætte sig handlingen.

Stk. 2. For voldtægt straffes med fængsel indtil 12 år den, der har samleje med et barn under 12 år.

§ 225. Bestemmelserne i §§ 216-224 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til andet seksuelt forhold end samleje

I retsmødet har den sigtede valgt at besvare spørgsmål, men da retsmødet blev holdt bag lukkede døre, kan der ikke frigives detaljer. For eksempel om relationen mellem de to personer.

Den 29-årige er blevet varetægtsfængslet i foreløbig to uger. Arkivfoto.
Den 29-årige er blevet varetægtsfængslet i foreløbig to uger. Arkivfoto.
Powered by Labrador CMS