16-årig anholdt efter anmeldelse om skud

Svensk knægt fremstilles i grundlovsforhør

Offentliggjort

Københavns Politi har anholdt en 16-årig svensk statsborger onsdag aften.

Det skriver vagtchefen på X.

Drengen blev anholdt efter en anmeldelse om skud på Blågårds Plads på Nørrebro i København.

Anmeldelsen kom klokken 20.59.

Politiet var derfor massivt til stede i området.

Fremstilles i grundlovsforhør

Ingen blev tilsyneladende ramt ved skudepisoden.

Den 16-årige dreng vil blive fremstillet i grundlovsforhør torsdag.

- Vi efterforsker sagen bredt, men har ikke yderligere oplysninger på nuværende tidspunkt, skriver vagtchefen.

Powered by Labrador CMS