15-årige Nadia stadig savnet lørdag morgen
Har søgt med hunde
Den 15-årige pige Nadia er lørdag morgen stadig meldt savnet.
Hun blev meldt forsvundet fredag klokken 17.58.
Hun var gået fra Aabenraa Sygehus i nedtrykt sindstilstand.
Søgt hele natten
Syd- og Sønderjyllands Politi har søgt efter Nadia hele natten.
- Vi har blandt andet søgt med hunde, men hun er ikke fundet endnu, siger vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi, Søren Strægaard, til Nyheder.dk.
Åbenrå: Vi søger Nadia der har forladt sygehuset i nedtrykt sindstilstand. Hun beskrives som: Kvinde, dansk af udseende, 15 år, 170 cm høj, alm. af bygning, sort hår der er blåt på toppen, iført lyseblå sweatshirt og løse jeans. Ring 114 hvis man har oplysninger. #vagtchefen pic.twitter.com/J2pNvliqsy
— Syd- og Sønderjyllands Politi (@SjylPoliti) August 9, 2024
- Vi har ligeledes opsøgt familie og veninder og bedt dem henvende sig, hvis de har viden om, hvor Nadia opholder sig, siger Søren Strægaard.
Nadia er fra Trekant-området i Jylland og er således ikke fra lokalområdet.
- Vi fortsætter med at lede efter Nadia lørdag og skal nok melde ud, når der er nyt i sagen, siger Søren Strægaard til Nyheder.dk.
Ring 114
Nadia er 170 centimeter høj og almindelig af bygning.
Hun har sort hår, der er blåt på toppen.
Hun er iklædt lyseblå sweatshirt og løse jeans.
Hvis du ser Nadia eller har oplysninger om, hvor hun befinder sig, bedes du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 114.