15-årig dreng falder i døden

Stod ikke til at redde

Offentliggjort

En 15-årig dreng er død efter et fald på 30 meter i Aalborg fredag eftermiddag.

Det skriver nordjyske.dk.

Drengen faldt af ukendte årsager ud fra Salling Rooftop, der er en café 30 meter over jorden lige ved den centrale gågade i Aalborg.

Politi og redning blev alarmeret kort før klokken 16.

Kunne ikke reddes

- Den unge mand var i live, men hans liv stod ikke til at redde, siger vagtchefen hos Nordjyllands Politi, Ole Buus, til nordjyske.dk.

Da faldet skete i fuldt dagslys midt på eftermiddagen i det centrale Aalborg, var der mange mennesker, der oplevede den voldsomme hændelse og var i chok.

De pårørende er underrettet.

Nordjyllands Politi har blandt andet set videoovervågning fra stedet, og der er ikke noget, der tyder på, at der er sket en forbrydelse. 

.

Powered by Labrador CMS