Pas på: Heste løber rundt ved vejen

Tre heste løber omkring ved en nordsjællandsk vej. Pas på dem, advarer politiet. Arkivfoto: Colourbox.
Offentliggjort Sidst opdateret

Nordsjællands Politi advarer om, at tre løse heste render rundt ved en vej, og derfor bør bilister passe på.

Der løber tre heste frit omkring tæt ved Slagslundevej ved Slangerup i Nordsjælland.

Derfor advarer Nordsjællands Politi om, at bilister på vejen passer ekstra godt på.

Ser du hestene – eller kender ejerne – så kontakt politiet på telefon 114.

Opdateret 16.38: Hestene er nu indfanget, oplyser politikredsen.

Powered by Labrador CMS