14-årig skoledreng død i ulykke
75-årig sigtet
En 14-årig skoledreng er død efter en ulykke ved Grindsted onsdag aften.
Det skriver Jyske Vestkysten.
Drengens tidligere skoleleder på Vestre Skole i Grindsted bekræfter dødsfaldet over for Jyske Vestkysten.
Drengen var elev i 8. klasse på Lynghedeskolen afdeling Søndre.
Kørt ned bagfra
Drengen gik sammen med en 14-årig kammerat ad Nollundvej onsdag aften.
Klokken 20.12 blev han påkørt bagfra af den 75-årige, der kørte i en sølvfarvet VW.
Efter ulykken stak den 75-årige af fra stedet.
Den 14-årige blev i livsfare fløjet med lægehelikopter fra ulykkesstedet, men døde senere af sine skader.
Meldte sig selv
Den 75-årige meldte senere onsdag sig selv til politiet, efter at hans bil var blevet efterlyst.
Han blev anholdt af Sydøstjyllands Politi klokken 00.24 natten til torsdag.
Han blev i første omgang sigtet for at have undladt at hjælpe en person i livsfare.
Man må formode, at denne sigtelse nu udvides.
Der er ikke mistanke om, at den 75-årige var påvirket på ulykkestidspunktet.