Annonce
13-årig rippede ældre kvindes dankort
En kvinde fik stjålet sit kreditkort i sit hjem, og pludselig var der hævet penge på det
En 13-årig dreng nåede at hæve 7000 kroner på en 74-årig kvindes dankort, inden han blev stoppet.
Mandag eftermiddag var han med sin mor på besøg hos kvinden i Thisted, da han sagde han skulle på toilettet. Her opdagede han kvindens taske, hvor hendes dankort med pinkode lå.
Det skriver Nordjyske.dk.
Annonce
Opsporede dem
Sammen med to andre børn nåede de at hæve tre gange på kortet.
- Vi fik dem dog opsporet og fik dem stoppet i deres forehavende, og så blev der skrevet en social rapport på de tre børn, ligesom vi kontaktede de sociale myndigheder i Thisted Kommune, forklarer vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi Jens Claumarch til mediet.
Annonce
Da børnene er under den kriminelle lavalder, står de ikke til nogen straf.