10-årig pige skød mors modstander

Kvinden var i slåskamp med hendes mor

Offentliggjort Sidst opdateret

En 10-årig pige, der skød og dræbte en kvinde, der var i slåskamp med hendes mor, kan blive sigtet for drabet på 41-årige Lashun Denise Rodgers.

Det skriver NBC News. 

Pigen blev anholdt tirsdag i Orlando, Florida og anbragt på en ungdoms-anstalt.

Offerets kæreste har fortalt, at han og Rodgers 30. maj var i færd med at grille, da Lakrisha Isaac, den 10-åriges mor, konfronterede Rodgers.

De to begyndte at skændes - og det udviklede sig til en regulær slåskamp. 

- Jeg tog fat i hende og begyndte at gå, men hun vendte sig om, siger kæresten.

Så skød pigen. 

Ifølge politiets rapport skal hun have sagt:

"Hun skulle ikke have slået min mor". 

Rodgers blev kørt til hospitalet, hvor hun blev erklæret død. 

Moder også anholdt

Også moderen blev anholdt. Hun er sigtet for blandt andet manddrab, overfald med et våben og omsorgssvigt. 

Anklageren oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, om pigen skal sigtes for drabet på 41-årige Lashun Denise Rodgers.

- Det er en uforståelig tragedie. Der er ingen lette løsninger i sagen, oplyser distriktsanklager Monique H. Worrell i en udtalelse.

Anklageren oplyser, at der endnu ikke er taget stilling til, om pigen skal sigtes for manddrab.

Powered by Labrador CMS