Liverpools cheftræner, Jürgen Klopp, siger efter onsdagens sejr på 6-0 over Leeds United, at han fokuserer på at fastholde holdets gode form fremfor at indhente Manchester City, som ligger i toppen af Premier League.
– Vi jager helt ærligt ikke City.
– Vi har pokalfinalen (i ligacuppen, red.) på søndag, og der spiller City og vinder formentlig, og så er der seks point op til dem, før vi spiller næste kamp i ligaen, siger Klopp.
Liverpool har efter sejren over Leeds spillet lige så mange kampe som Manchester City.
City ligger på førstepladsen med 63 point, mens Liverpool er lige i hælene med 60 point.
/ritzau/