X Factor-stjerne død blot 42 år gammel

Delte optimistisk melding fra sygesengen blot et par uger før han gik bort

Offentliggjort

Den britiske X Factor-stjerne og operasanger Ben Thapa er gået bort.

Han døde søndag blot 42 år gammel.

Det skriver Daily Mail.

Delte opslag fra sygesengen

Den tragiske nyhed kommer efter Ben Thape kort forinden havde delt et opslag på Instagram, hvor man ser ham i sygesengen, og hvor han afslører at han har fået lavet en nefrostomi, og at han nu så frem til 'bedre tider'.

Nefrostomi

Hvis urinen fra nyren ikke kan passere ned til blæren, får man ofte ondt, muligvis feber og kan risikere, at nyren går til grunde. Det er derfor nødvendigt at genskabe afløbet fra nyren. Det kan gøres ved en såkaldt nefrostomi.

I lokalbedøvelse føres et lille tyndt rør (nefrostomikateter) igennem huden og ind i nyrebækkenet, hvorigennem urinen kan ledes ud i en pose.

Med en nefrostomi opsamles urinen i en pose, der er klistret udenpå låret. Posen har en ventil i bunden, og når den er fuld, kan man tømme urinen gennem ventilen ud i toilettet. Man skal tage posen af og skifte den et par gange om ugen.

 Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Nummer to i X Factor 

Ben Thapa var en del af den britiske vokal gruppe G4, der bragede igennem efter at være sluttet på 2. pladsen  i X Factor i 2005, og som er kendt for deres operainspirerede fortolkning af moderne pop-sange.

Nu afdøde Ben Thapa (tv) ses her sammen med det tre øvrige G4-medlemmer, Jonathan Ansell, Michael Christie og Matthew Stiff, under en koncert i 2017.

I stor sorg

De øvrige G4 medlemmer har efterfølgende udtrykt deres store sorg over tabet på de sociale medier.

- Ord kan ikke beskrive vores følelser lige nu. Ben var så stor en del af det internationale sangmiljø og en vigtig del af vores rejse som gruppe, skriver de blandt andet på Instagram.

Se opslaget her under.

 

    

 

Powered by Labrador CMS