Verdensberømt "retsmediciner" død
Skuespiller sov stille ind på hospitalet
Den skotske skuespiller David McCallum er død.
Han døde mandag på hospitalet.
Han sov stille ind omgivet af sin nærmeste familie.
David McCallum blev 90 år, og døde i ifølge deadline.com af naturlige årsager.
Retsmediciner
David McCallum er født i Skotland, og er mest kendt for sin rolle som retsmedicineren Donald "Ducky" Mallard i krimiserien "NCIS".
– I over 20 år var David McCallum elsket verden over for sin rolle som den kloge, sære indimellem mystiske Dr. Donald «Ducky» Mallard, siger producenterne af "NCIS", Steven D. Binder og David North i en fælles udtalelse.
Gennembrud i spionserie
McCallum fik sit gennembrud som skuespiller i spionserien "The Man From U.N.C.L.E." i midten af 1960'erne. Den rolle indbragte ham to Emmy-nomineringer.
– David var en talentfuld skuespiller og elsket verden over. Han levede et fantastisk liv, og det han efterlader vil leve videre gennem hans familie og de mange, mange timers TV og film, som aldrig forsvinder, skriver TV-kanalen CBS i en udtalelse.