Ulf Pilgaards sidste time

En hjemmesygeplejerske ringede 112

Offentliggjort Sidst opdateret

Den folkekære skuespiller Ulf Pilgaard er død i en alder af 83 år efter et pludseligt hjertestop i sit hjem i Hellerup.

Her modtog han jævnlig hjælp fra en hjemmesygeplejerske.

Det skriver Ekstra Bladet.

Stod ikke til at redde

- Mens sygeplejersken var hos ham, fik han pludselig hjertestop. Hun ringede 112, men han stod ikke til at redde, fortæller Ulf Pilgaards mangeårige pressekonsulent, Helle Hammer til mediet om dødsfaldet.

Led af KOL

Trods tidligere helbredsproblemer var dødsfaldet uventet. 

Tidligere i år åbnede Ulf Pilgaard op om sit helbred i portrætprogrammet 'Noget nyt' på DK4. Her fortalte han blandt andet om at lide af lungesygdommen KOL, selvom han stoppede med at ryge for 20 år siden.

Mærkede alderen tydeligt

- Jeg er blevet mere sårbar med hensyn til min fysik og mit helbred. Jeg må tage mere hensyn til mig selv og mærker alderen tydeligt, udtalte han.

Opereret for grå stær

Han nævnte også, at han for nylig havde gennemgået en operation for grå stær og kæmpede med gigt.

- Det er noget, der gradvist bliver værre. Det påvirker både min styrke og min evne til at gå, hvilket begrænser, hvor langt jeg kan bevæge mig, forklarede han.

Ulf Pilgaard er på scenen for sidste gang i Cirkusrevyen 2021 i den elskede rolle som Dronning Margrethe.
Powered by Labrador CMS