'The Cure' er tilbage – bedre end nogensinde

Det britiske band oplever stjernedrys fra anmeldelser af gruppens første nye album i 16 år

Offentliggjort

Den britiske rockgruppe 'The Cure' er tilbage i absolut storform med et nyt album, der lander fredag og har navnet "Songs of af Lost World".

Sådan lyder det fra flere internationale medier, der har anmeldt pladen.

Det store kulturmagasin 'Rolling Stone' giver fire ud af fem stjerner og skriver, at 'The Cure' leverer en episk kraftpræstation.

- Det er lige præcis den triumferende og episke kraftudladning, som det burde være. Det er helt og aldeles The Cures bedste album siden "Disintegration", lyder det i Rolling Stones anmeldelse.

Allerbedste album

Albummet "Disintegration", der blev udgivet i 1989, betragtes generelt som et af rockgruppens allerbedste album.

"Songs of af Lost World" har været længe undervejs og er flere gange blevet meldt lige på trapperne af frontmanden Robert Smith.

Det består af i alt otte sange. Blandt dem er singlen "Alone", som allerede i september blev anmeldt af den britiske avis The Guardian.

Fire ud af fem stjerner

The Guardian kvitterede med fire ud af fem stjerner til sangen, men noterede sig også, at albummet ikke nødvendigvis vil ramme plet, hvis man foretrækker The Cures mere opløftende sange.

- Dem, der synes, at The Cures bedste sange er "The Lovecats" eller "Friday I'm in Love", kan godt droppe alle deres forhåbninger.

- Men dem, der i sidste ende foretrækker The Cure, når de er indhyllet i elendighed og fortvivlelse - som man mistænker, at Smith selv gør, så er "Alone" noget af en appetitvækker, skrev The Guardian.

Retur til storhed

The Guardian kvitterede med fire ud af fem stjerner til sangen.

Musikmagasinet NME anmeldte den 11. oktober hele The Cures nye album, og også her var der stor begejstring og masser af stjerner. Fem ud af fem stjerner fik "Songs of af Lost World" af magasinet.

Det britiske kulturmedie The Skinny giver også fem ud af fem stjerner og kalder albummet et retur til gruppens "storhedstid i 80'erne".

The Cure optrådte i 2019 på Roskilde Festival.
Powered by Labrador CMS