Tårerne triller hos Puk Elgård

TV-værten følger demensramte danskere i ny DR-serie

Offentliggjort Sidst opdateret

Fakta: Derfor skal vi vide mere om demenssygdomme

  • 33 procent af danskerne ved ikke, at det muligt at forebygge demens.

  • 73 procent af danskerne vil gerne have mere viden om, hvordan de igennem livsstilsforandringer, kan nedsætte deres risiko for at få demens.

  • 80 procent af mennesker med demens oplever manglende viden og forståelse fra omverdenen som den største udfordring ved deres sygdom.

  • Kun 23 procent af befolkningen ved at demens er dødelig, selv om det er den fjerde hyppigste dødsårsag i Danmark.

(Kilde: Alzheimerforeningen 2023)

DR sætter fokus på demens med en ny dokumentarserie kaldet 'Demenskoret', som viser hvordan musik og fællesskab kan forbedre livskvaliteten for mennesker ramt af denne sygdom.

Det skriver DR i en pressemeddelse. 

Følger 17 demensramte

Værten for den nye serie, Puk Elgård, har fulgt 17 demensramte danskere.

- Som ugerne gik, og vi lærte hinanden at kende, var det simpelthen så rørende at se, hvor virksomt fællesskab og sang kan være. Flere at kormedlemmerne genvandt livsglæden og de fik også sproget og musikken tilbage, fortæller den 56-årige vært, og fortsætter:

Gør ondt at opleve

- De pårørende spejlede sig i hinandens fortællinger, og der var mange kram og mange tårer. Jeg lærte meget i den periode, og jeg lærte især, at man skal se det hele menneske og ikke bare diagnosen. Mennesker med demens har før deres sygdom levet et helt almindeligt og virksomt liv, og det gør ondt at opleve, hvis der bliver talt ned til dem blot fordi de har mistet sprog og måske en del af førligheden.

Forbereder sig til koncert

Serien følger demente, der forbereder sig til en stor koncert i DR Koncerthuset, og viser de positive effekter af sang og samvær.

Øger bevidstheden

DR planlægger også at lancere demensvenlig fællessang og podcasts for at øge bevidstheden omkring demens.

Første afsnit vises 27. august på DR og DRTV.

Powered by Labrador CMS