Taler om døden
Mick Jagger åbner op om, hvorfor han helst vil væres sammen med folk, som er yngre end ham selv
Legendariske Rolling Stones er lige nu højaktuelle med albummet 'Hackney Diamonds'.
Og selv om bandmedlemmerne nu er godt oppe i alderen, Mick Jagger er 80 år, Keith Richards 79 og Ron Wood 76 år, kan de endnu.
Anmelderne nærmest skamroser det seneste værk.
Hader at sige det
Netop sin alder er Mick Jagger meget bevidst om.
Det afslører han i et interview med The Guardian.
- Jeg hader at sige det. Men når man bliver ældre, dør mange af dine gamle venner, siger han og tilføjer, at det er noget, han aldrig kommer til at forlige sig med.
Nemmere sådan
Han forklarer også, at han derfor stort set kun omgås mennesker, der er yngre end han selv.
– Bortset fra de andre i bandet, så er alle minde venner yngre end mig. Det er nemmere sådan, siger han.
Også en ung kæreste
Det er i øvrigt ikke kun unge venner, legenden foretrækker.
Han har også en ung kæreste, balletdanseren Melanie Hamrick, der er 36 år, og som han fik en søn sammen med i 2016.
- Jeg var lidt ude af træning. Det er ikke ligesom at cykle, siger Mick Jagger, der også har syv børn fra tidligere forhold, om det at blive far igen i en høj alder.