Studievært dør af demens
Prisvindende studievært er død
Den prisvindende amerikanske journalist Charles Osgood, der var vært på "CBS Sunday Morning" i over to årtier, er død.
Han blev 91 år gammel.
Han døde af demens i sit hjem i Saddle River, New Jersey.
Det rapporterer National Public Radio.
Emmy-belønnet
Osgood overtog "Sunday Morning" efter Charles Kuralt i 1994.
Han blev hurtigt populær med sin folkelige stil.
Han har vundet fem Emmy-priser som studievært - herunder en ærespris i 2017 for sin livslange indsats i TV- og radio-verdenen.
Æres søndag
"CBS News Sunday Morning" vil ære Osgood med en særlig udsendelse på søndag, skriver National Public Radio.
Han lod sig først pensionere fra journalistikken i 2016.
På det tidspunkt var han hele 83 år gammel.
I flere år forinden havde havde venner og familie spurgt ham om, hvorfor han blev ved.
- Det har simpelthen været sjov i alle årene - jeg har nydt hvert minut. Men efter næsten 50 år hos CBS er tiden kommet. Farvel - det har været godt at kende jer, sagde Charles Osgood til seerne, da han trak sig tilbage.