Stor afsløring live i radioen

Thomas Warberg skal være far igen. Det afslørede den kendte komiker ifølge Billed-Bladet i den seneste udgave af "Sara & Monopolet" på P4

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din iPhone HER

Endnu en Warberg-baby er på vej til verden.

Den kendte komiker Thomas Warberg skal nemlig være far igen.

Det afslørede han ifølge Billed-Bladet i den seneste udgave af "Sara & Monopolet" på P4.

- Jeg har ikke lavet dagens gode gerning i den her sommerferie. Det kan jeg lige så godt sige. Jeg har en højgravid kæreste, så vi kan ikke så meget. Vi har haft to dage i Barcelona. Og det var for varmt til, at vi kunne være udenfor, fordi hun havde det for varmt, sagde Thomas Warberg i radioprogrammet ifølge ugebladet.

Samme afsløring sidst

Thomas Warberg blev sidste forår far for første gang, da hans kæreste, Julie, fødte parrets lille søn, Alfred.

Det var også i æteren, at han dengang afslørede nyheden om familieforøgelsen.

Det skete i Alt for damernes podcast, "Tungdom".

- Min søde kæreste er gravid. Det er dejligt og fantastisk, sagde han i programmet, som blev sendt i december 2022.

Dybt overrasket

Over for JFM satte den kendte komiker i november 2023 flere ord på, hvordan det var at være blevet far for første gang.

- Jeg er faktisk blevet dybt overrasket over, hvor sjovt det er, sagde Thomas Warberg til mediet.

- Jeg tror, generationen før os talte det lidt ned og snakkede rigtig meget om, hvor ufatteligt hårdt det er at få børn. Selvfølgelig er det hårdt, men hold kæft, hvor er det skægt. Hvor er han sød, og hvor er det vidunderligt at opleve det sammen og være en familie, sagde han til JFM.

På turné

Den 39-årige komiker turnerer i øjeblikket rundt med sit femte onemanshow, "Du har det ikke fra mig".

Thomas Warberg vandt i 2010 en talentpris ved det hedengangne Zulu Comedy Galla. Året efter blev han en del af ensemblet i sketchshowet "Live fra Bremen" på TV 2.

Kendt fra flere programmer

Derudover er han kendt fra programmer som "Klipfiskerne", "Comedy Fight Club" og "Stormester", og så har han været vært på "Det sene sommershow", som blev sendt på TV 2 i 2016.

Thomas Warberg bliver far igen

Thomas Warberg, kendt dansk komiker, skal være far for anden gang. Han afslørede nyheden i radioprogrammet 'Sara & Monopolet' på P4.

Warberg blev første gang far sidste forår, da hans kæreste Julie fødte deres søn, Alfred. Nyheden blev også delt i et radioprogram, 'Tungdom', sendt i december 2022.

Den 39-årige komiker er i øjeblikket på turné med sit femte onemanshow, 'Du har det ikke fra mig', og har tidligere medvirket i flere kendte danske TV-programmer.

Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

- Selvfølgelig er det hårdt, men hold kæft, hvor er det skægt, sagde Thomas Warberg om at blive far for første gang i et interview med JFM sidste år. (Arkivfoto).
Powered by Labrador CMS