Status på kærligheden

Børnene betyder alt i Remees nye liv

Offentliggjort

I 2022 blev Remee Jackman skilt fra den 32-årige fotomodel og influencer Mathilde Gøhler efter otte år og to børn sammen.

De har døtrene Kenya på otte- og toårige Lelou, og den ældste af de to var mandag med sin far til premiere på ’The Garfield Movie’ i CinnemaxX København.

Stadig single

Her gav Remee en status på kærligheden.

- Det er primært til mine børn. Ellers er jeg single, sagde den 49-årige tidligere ’X Factor’-dommer til Nyheder.dk.

- Hvert sekund er fantastisk med børn. Når alt kommer til alt er det jo det eneste, som er rigtigt vigtigt i livet, fastslog Remee, der barsler med diverse natklub- og social media-projekter.

Men der skal også være tid til sommerferie.

- Jeg har ikke planlagt ferien endnu. Det kommer til at ske impulsivt, når der er noget, som giver mening, sagde han.

 

Powered by Labrador CMS