ZIRKUS NEMO KONKURS
Søren Østergaard knust
Dronning Margrethes yndlingscirkus, Zirkus Nemo, har drejet nøglen om
'Bagerjørgen', 'Smadremanden', 'Målermanden', 'Baconmanden' og mange flere er fortid.
Det er med et tungt hjerte og blødende sjæl, at Zirkus Nemo-direktør og stifter Søren Østergaard meddeler, at hans livsværk nu står foran sin afslutning.
I vand til knæene
På en hjerteskærende opdatering på Facebook skriver han:
- Mit livsværk står i vand til knæene.
- Det er slut med de skiftende makkere og de vilde verdensartister, vi har haft fra hele kloden, skriver han videre.
Erklæret konkurs
'Zirkus Nemo' er blevet erklæret konkurs. Det betyder slutningen på de lysende cirkusaftener, der gennem årene har fået tusindvis af danskere til at samles rundt om teltet.
Dronningen største fan
Herunder Dronning Margrethe, der har besøgt Zirkus Nemo hver sommer, når det holdt premiere i Aarhus.
I bogen Søren Østergaard – så grin dog!' skrevet i samarbejde med Søren Dahl, løftes sløret for et kært kongeligt minde om den hyppige gæst.
- En af mine mest trofaste publikummer er dronning Margrethe. Lige siden starten har hun trofast besøgt Zirkus Nemo hver sæson. De første mange år sammen med Prins Henrik og de seneste år alene.

Med på rejsen
Det er en ødelæggende meddelelse for både Søren Østergaard og for de mange trofaste medarbejdere, som har været med på rejsen, og som har gjort Zirkus Nemo til noget helt særligt.
Stærkt fællesskab
Søren Østergaard takker sine medarbejdere og understreger det stærke fællesskab og venskaber, der er blevet skabt gennem årene.
Hvad var det, der førte til denne nedtur? Ifølge Søren Østergaard er det en kombination af flere faktorer, der til sidst har fået økonomien til at kollapse.
Økonomien er brugt op
Corona-pandemien, som påførte Zirkus Nemo to års økonomiske efterveer samt den sidste regnfulde sommer, der har medført alvorlige vandskader og nødflytninger af teltet, har været dråberne, der fik bægeret til at flyde over.
Økonomien er nu brugt op, og pengene er simpelthen ikke længere til at opretholde driften af Zirkus Nemo, oplyser den 67-årige skuespiller.

Er knust
Søren Østerfgaard er knust over, at det er slut.
I mange år har han været en central skikkelse i dansk kultur, og Zirkus Nemo har været en kæmpe succes, som har gjort indtryk på både børn og voksne.