Smider bombe på den røde løber

Dar Salim besluttede lige før sommerferien at trække sig fra storfilm

Offentliggjort Sidst opdateret

Efter et ualmindeligt travlt år, hvor han blandt andet har medvirket i tre film, valgte Dar Salim op til sommerferien at trække sig fra en rolle i en stor amerikansk film, der er blevet optaget hen over sommeren. 

Besluttede at stoppe op

Det fortalte han ifølge Ekstra Bladet onsdag til pressen ved premieren på Bille August' nye film,  'Ehrengard: Forførelsens kunst', som dronning Margrethe har kreeret scenografi og kostumer til.

- Jeg besluttede lige før sommerferien at stoppe op. Jeg skulle have været med i en stor amerikansk film. Jeg stoppede op og trak mig, jeg var nødt til at være hjemme, sagde han. 

Måske den største i år

Han afslørede også, at der er tale om den måske største film, der er lavet i år, men ville dog ikke røbe præcis hvilken, det drejer sig om. 

Dar Salim ses her sammen med sin skuespillerkollega Marijana Jankovic på den røde løber til forpremieren på filmen Ehrengard: Forførelsens Kunst onsdag.
Powered by Labrador CMS