Smerterne er væk igen
Joy-Maria Frederiksen blev sidste år udsat for en trafikulykke, hvor især armen kom til skade
Sidste år ved samme tid gik Joy-Maria Frederiksen rundt med en slynge om armen under instruktionen af Cirkusrevyen på Bakken.
Hun led af smerter, og havde problemer med at løfte armen op over skulderhøjde.
Det skyldtes en grim ulykke ved Randers Teater, hvor en hjemmehjælper i bil kørte til venstre i et stort kryds, og samtidig overså Joy-Maria på vej over et fodgængerfelt.
Fire uger i ro
Resultatet blev en brækket øverste del af overarmsknoglen lige under skulderen, og det kostede den succesfulde instruktør fire uger i ro.
- Min arm er ok igen. Der er ikke noget, sagde den 59-årige skuespiller til Nyheder.dk ved pressemødet forud for premieren på Cirkusrevyen, der finder sted 16. maj.
Intet at beklage over
Så Joy-Maria, gift med skuespilleren Niels Olsen, havde faktisk intet at beklage sig over, selvom
der ofte hersker travlhed op til premieren.
- Jeg synes, det er gået godt. Vi har fået nogle gode tekster, og der hersker en vild god stemning herude. Det er det vigtigste, lød det fra Joy-Maria, der løste sin vigtige instruktør-opgave med bravur, så sæsonen løb af sted med seksstjernes anmeldelser fra flere medier.
Flere solgte billetter
Det faktum kom til at betyde et ekstraordinært stort billetsalg til teltholderens store tilfredsstillelse.
- Vi har allerede solgt 18 procent flere billetter end ved samme tid sidste år, kunne revydirektør Torben ’Træsko’ oplyse på den baggrund.