Seriestjerne død med demens

Den amerikanske skuespiller James Sikking blev 90 år gammel

Offentliggjort

Den amerikanske skuespiller James Sikking er gået bort.

Ifølge hans publicist Cynthia Snyder døde han lørdag som følge af komplikationer iforbindelse med demens.

Det skriver blandt andet Fox News.

En seks årtier lang karriere

- I en bemærkelsesværdig karriere gav Sikkings vidunderligt spændende ansigt os alt fra drama og tragedie til komedie, lyder det i en erklæring fra Cynthia Snyder. 

James Sikkings karriere strakte sig over seks årtier inden for tv, film og på teaterscenen.

Kendt fra 'Distrikt Hill Street'

Herhjemme vil han ikke mindst blive husket for sin rolle som den lidt nørdede politiløjtnant 'Howard Hunter' i serien 'Distrikt Hill Street', der viser livet for personalet i et politidistrikt i en unavngiven amerikansk storby, og som er blevet vist herhjemme af flere omgange.

Den amerikanske skuespiller James Sikking, som herhjemme ikke mindst vil blive husket for sin medvirken i tv-serien 'Distrikt Hill Street, hvor han spille den lidt nørdede politiløjtnant Howard Hunter.

Hele 146 afsnit blev der produceret. 

James Sikking blev 90 år gammel.

Han efterlader sig hustruen Florine Caplan, to børn og fire børnebørn.

 

     

  

Powered by Labrador CMS