Sarah Grünewald afslører ny TV-rolle

Se hvad hun nu skal lave

Offentliggjort

Sarah Grünewald vender tilbage til skærmen som vært i det nye danske TV 2-program 'Piano', hvor amatørpianister spiller klaver på togstationer rundt om i Danmark.

Det skriver tv 2.

Hylder en livsven

- Jeg har mødt mennesker i alle aldre og fra så mange utroligt forskellige steder i Danmark, som seerne virkelig skal glæde sig til at møde. Det er mennesker, vi ikke normalt møder på tv, men fordi præmissen er at hylde en livsven, som i deres tilfælde er klaveret, lukker de os helt automatisk ind, fortæller den tidligere 'Vild med Dans'-vært.

Overraskes af popstjerne

Undervejs i programmet vil de intetanende deltagere blive overrasket af popstjernen Mads Langer og klassisk pianist Tanja Zapolski, som lytter med i skjul.

Udvalgte pianister får chancen for at optræde på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium sammen med de professionelle musikere.

Programmet bliver sendt senere på året.

Powered by Labrador CMS