Sara Lygum står frem for udsat kollega

Hadbeskeder flyder over mod en ny medvært i 'Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed'

Sara Lygum i Vild med Dans-exit
Sara Lygum i Vild med Dans-exit
AfspilningshastighedNormal
Skift videokvalitet-
Afspilningshastighed
0.25
0.5
0.75
Normal
1.25
1.5
1.75
2
Slå lyden til
00:00
/
01:26
LIVE
Kilde: Kenth G. Madsen/nyheder.dk
Offentliggjort Sidst opdateret

Det er ikke altid nemt at træde ind i rampelyset. Det har Camilla Rubæk på TV 2-programmet 'Beliggenhed, Beliggenhed, Beliggenhed' måttet sande efter en hård start, hvor hun har modtaget flere hadske beskeder på sociale medier.

Beskederne har blandt andet været personlige og gået så langt som at opfordre hende til at hoppe i havnen.

Sara Lygum forsvarer mevært udsat for hadbeskeder.

Hendes kollega og medvært, Sara Lygum, har nu taget Camilla i forsvar på Instagram.

- I aftes talte jeg med Camilla. Jeg ringede til hende efter at have læst en masse sårende kommentarer, som gik efter hende personligt. Det går langt over min grænse for, hvordan vi behandler vores medmennesker, skrev 'Vild med Dans'-deltageren i et opråb til sine følgere.

Sara Lygum understregede samtidig, at Camilla også har modtaget mange positive beskeder, men opfordrede til, at man tænker sig om, før man sender ubehagelige kommentarer:

- Den korte digitale afstand gør det muligt at handle på måder, som ingen af os ville gøre i den virkelige verden, tilføjede hun.

Sara Lygum sluttede sit opslag af med at rose Camilla og minde seerne om, at fejl som geografiske forvekslinger sker i klipningen af tv-programmer, og ikke er gjort i ond tro.

Værtsholdet består nu af (fra venstre) Dilsad Sahin, Sara Lygum, Camilla Rubæk og Christian Borregaard.
Powered by Labrador CMS