Rosalinde Mynster: Manden hjælper med at opfylde drøm
’Badehotellet’-stjernen får hjælp til at opfylde sit nytårsforsæt
I flere år har Rosalinde Mynster haft guitarspil som nytårsforsæt, men drømmen om at være perfekt i spansk guitar halter af forskellige årsager bagefter.
Bløde strenge
- Jeg har prøvet med en guitar, som var meget hård at håndtere for mine fingre. Men nu har jeg fået en ny, der er mindre og med bløde strenge, afslørede den 34-årige 'Badehotellet'-skuespiller til Nyheder.dk ved ’Ekko Shortlist Award’ torsdag aften på Bremen Teater i København.
Manden hjælper
Heldigvis har hun en rigtig god støtte i bestræbelserne.
- Jeg får hjælp af min mand (musikeren Jakob Emil Lamdahl Pedersen, 27, red.) - han er min lærer, afslørede Rosalinde Mynster, og kiggede på ledsageren.
Ny sæson af ’Carmen Curlers’
Rosalinde Mynster medvirker desuden i den kommende sæson af ’Carmen Curlers’, som forventes at være færdigoptaget en gang i det nye år.
Derefter ser hun frem til en mere rolig periode.