Rasmus Staghøj er blevet tynd som et siv
Al den træning har haft en indflydelse
Rasmus Staghøj og dansepartneren Asta Björk har holdt sig godt kørende i dansekonkurrencen, men den krævende træning har haft en synlig effekt på tv-værtens fysik.
Kan spise ekstra
- Kroppen har det meget godt. Jeg har tabt mig lidt, men så kan jeg spise ekstra, når vi er færdige, fortalte den 39-årige til Nyheder.dk efter showet, hvor hans sambakostume tydeligt fremhævede et betydeligt vægttab.
Slap for omdans
Staghøj og Björk var nervøse for en mulig omdans i sidste uge.
- Vi var sikker på, at vi skulle det, men sådan gik det heldigvis ikke. Jeg var ellers helt klar, lød det fra Rasmus Staghøj.
En global danseaften
Med temaet 'Jorden rundt' skal seerne tages med på en kulturel rejse gennem forskellige dansestilarter som 'Forró' fra Brasilien, 'Lindy Hop' fra USA, 'Ndombolo' fra Congo, 'Bhangra' fra Indien samt argentinsk tango og flamenco.
Kender ikke dansen
- Det bliver spændende, da vi har fået en dans, jeg ikke kan finde ud af, indrømmede Asta Björk, mens Rasmus Staghøj med et glimt i øjet tilføjede:
- Men hvordan skal jeg så lære den?
Parret er dog klar til at tage udfordringen op alligevel.