Rachel og Thomas: I fare for at blive stemt ud

Danserne vil gøre alt for at gøre Danske Spil til grin med deres spådomme

Offentliggjort

Danske Spil har flere gange ramt plet, når det gælder, hvornår danseparrene rammer farezonen i ugens ’Vild med Dans ’-konkurrence.

Helt galt ud

På fredag ser det helt galt ud for 'Årgang 0'-stjernen Rachel Ellebye, 24, og 46-årige Thomas Evers Poulsen, der af bookmakerne spås til at få løbepas ud af dansekonkurrencen.

Det faktum bekymrer dog ikke Thomas Evers Poulsen.

Danseparrene var fredet

- Vi vil i hvert fald gøre alt for at gøre Danske Spil til grin, lød det fra den 46-årige danser til Kendte.dk efter 1. etape af sidste uges ’Tour de Dans ’-tema, hvor danseparrene var fredede.

Det er de dog ikke fredag, hvor 2. og sidste etape af temaet køres.

Lige i hælene

Ifølge Danske Spil ligger Rasmus Staghøj og Asta Bjørk lige i hælene på Rachel og Thomas, når det gælder, hvem der stemmes ud næste gang.

Formår at overraske

Heldigvis får bookmakerne ikke altid ret – tendensen kan hurtigt ændre sig, når parrene formår at overraske positivt enten på dansegulvet - og/eller - anden form for charmeoffensiv.

'Årgang 0'-stjernen og Thomas Evers Poulsen vil gøre alt.
'Årgang 0'-Rachels bror David Ellebye kiggede forbi dansestudiet sidste fredag.
Powered by Labrador CMS