Philip May holdes i skak
Realitystjernen har fundet sin overmand
Seerne har måske fået indtryk af, at Philip May er en spilopmager, der nok er svær at styre i den disciplinerede danseverden. Men den 35-årige realitystjerne har fundet sin overmand i dansepartneren Camilla Dalsgaard.
Prøver at kopiere
- Hun er et fysisk pragteksemplar, og jeg prøver at kopiere, men må ofte give op, erkendte Philip May til Nyheder.dk efter dansen i fredags.
Han forklarede, hvor krævende det kan være at følge med Camilla.
- Prøv du at danse quickstep med hende i fire timer uden pause. Jeg bliver i hvert fald træt, sagde han.
Holder ham i skak
Camilla Dalsgaard har også sine metoder til at holde Philip i skak.
- Hvis han bliver for vild, går jeg et niveau op, så han bliver helt forskrækket, og så falder han ned igen, afslørede hun.
Den sejeste 'Pippi'
Camillas tidligere kollega, Jan ’Pyrus’ Linnebjerg, som kender hende fra 'Stjerner i Trøjen' var til stede som gæst i dansestudiet, hvor han gav udtryk for, at hun er den sejeste kvinde.
- Han kalder mig konsekvent for ’Pippi’, afslørede Camilla med et smil.