Overfaldet på åben gade
Den amerikanske skuespiller Steve Buscemi blødte i ansigtet efter slag fra ukendt gerningsmand i New York City
Den amerikanske skuespiller Steve Buscemi blev overfaldet og slået ned på åben gade på Manhattan i New York City.
Det skriver the New York Post.
Hævelser i ansigt og øjet
Angrebet fandt sted i Kips Bay og resulterede i hævelser på Buscemis ansigt og blødning fra venstre øje.
Han blev bragt til behandling på Bellevue Hospital.
Gerningsmanden flygtende fra åstedet, og er endnu ikke pågrebet.
Politiet har udsendt en efterlysning på gerningsmanden.
Sympati efter hændelsen
Overfaldet er blot det seneste i rækken.
Steve Buscemi, der også er tidligere brandmand i New York, har modtaget mange sympatitilkendegivelser efter hændelsen, fortæller the New York Post.
Det er kun halvanden måned siden, at Steve Buscemis medskuespiller i 'Boardwalk Empire' Michael Stuhlbarg blev overfaldet i samme by, da han var ude at gå en morgentur i Central Park.
Det fortæller AP.
Her blev han ramt i nakken af en sten, der blev kastet efter ham.
Det lykkedes Stuhlbarg at jagte gerningsmanden og overmande ham, til politiet dukkede op.